spændingerne

Spændingerne er en flertydig betegnelse på tilstande eller forhold, hvor kræfter, potentialer eller følelser er i spil og kan påvirke et system. Ordet bruges i forskellige fagområder og kulturer til at beskrive både fysiske og sociale fænomener samt mere abstrakte dramaturgiske kvaliteter. Som pluralis kan spændingerne referere til flere samtidige tilfælde eller typer af spænding.

I mekanik og materialevidenskab betegner spænding den interne kraft, der virker i et materiale, når det bliver trukket eller strakt. Spænding kan måles som spændingsstyrke eller denote den interne kraft pr. arealenhed og relateres til strukturelle egenskaber og sikkerhedsdesign. Eksempler forekommer i kabler, broer og flydele, hvor materialernes evne til at modstå spænding er afgørende. Spændinger kan være tensile (træk), compressive (pres) eller torsionelle (vridning) og behandles gennem statik og materialelære.

I elektroteknik bruges spænding om elektrisk potentialforskel, altså den drivende kraft i et elektrisk kredsløb. Den måles i volt og bestemmer, hvor meget arbejde der udføres pr. elektrisk ladning, når den bevæger sig mellem to punkter. Spænding er en grundlæggende størrelse sammen med strøm og modstand og ligger til grund for næsten alle elektroniske enheder og netværksdrift.

Socialt og kulturelt refererer spændingerne til friktioner eller konflikter mellem grupper, nationer eller interesser, ofte i politiske eller internationale sammenhænge. I litteratur, film og musik beskrives spændingerne som dramaturgiske kræfter, der skaber forventning og drivers handling fremad.

Ordet er afledt af verbet spænde og bruges bredt i dansk for at beskrive tilstanden, hvor kræfter eller forventninger stadig ikke er udlignet.