sprogvanskelighed

Sprogvanskelighed er en betegnelse for vedvarende vanskeligheder med sprogfunktion, som kan omfatte ekspressivt sprog (ordforråd, sætningsopbygning) og/eller receptivt sprog (forståelse, anvendelse af instruktioner). Vanskelighederne er ikke primært forårsaget af nedsat hørelse, intellektuel funktionsnedsættelse eller en kendt neurologisk sygdom og kræver ofte faglig udredning af en logopæd.

Årsagerne er ofte multifaktorielle. Der kan være genetiske eller neurodevelopmentale forhold, perinatale faktorer og miljømæssige forhold som begrænset sproginput i hjemmet. Sprogvanskeligheder kan optræde som enkeltstående vanskeligheder eller i sammenhæng med andre udviklingsforstyrrelser, herunder autismespektrumforstyrrelse eller ADHD. Hos flersprogede børn kan vanskeligheder være relateret til sprogudviklingen i flere sprog eller til uens eksponering.

Vurdering udføres typisk af en logopæd gennem standardiserede sprogtests, sprogprøver og observationer i hjemmet og i skolen, ofte med hørelsen som en del af udredningen for at udelukke høreproblemer.

Behandling og støtte består primært af målrettet logopædisk terapi med individuelle mål. Familiens engagement er centralt; i skolen kan forenkling af instruktioner, visuelt støttemateriale og klare rutiner hjælpe. For flersprogede børn kan man benytte en kombination af sprog og tæt samarbejde mellem hjem og skole.

Prognose og forekomst varierer med sværhedsgrad og tidlig indsats. Tidlig identifikation og intervention forbedrer ofte kommunikation og skolegang, men nogle børn oplever vedvarende vanskeligheder, der kræver længerevarende støtte.