sprogafhængighed

Sprogafhængighed er et begreb, der anvendes i sociolingvistik og populærdiskurs til at beskrive en tilstand eller tendens, hvor en person i høj grad er afhængig af sprog for social interaktion, identitet og kognitiv komfort. Det er ikke en formelt anerkendt diagnose i internationale diagnostiske systemer. Begrebet bruges ofte i diskussioner om flersprogethed og kodeveksling og refererer til de situationer, hvor valg af sprog er central for selvforståelse og relationer.

Formerne varierer og kan inkludere overdreven prioritering af et bestemt sprog i sociale relationer, eller frygt for at miste adgang til et sprog gennem sprogskifte. Årsager kan være kulturel eller familiær kontekst, identitetsopfattelse, uddannelsesbaggrund eller negative erfaringer i bestemte sprogmiljøer. Sprogafhængighed kan påvirke kommunikation, arbejdsliv og sociale liv, især i flersprogede samfund hvor sproggrænser er spændte.

Da det mangler en formel anerkendt diagnose, vurderes sprogafhængighed primært gennem sociolingvistiske observationer eller kliniske vurderinger af relaterede lidelser som sprogangst eller afhængighedsrelateret adfærd i bred forstand. Behandling, hvis tilstandens funktion er skadelig, kan involvere sprogundervisning, psykologisk rådgivning eller behandlingsprogrammer rettet mod kommunikation og identitetsdannelse, herunder kognitiv adfærdsterapi og støtte til balanceret sprogbrug og social integration.

Forskning i sprogafhængighed som begreb er begrænset og ofte tværfaglig, idet den ligger mellem sociolingvistik, psykologi og kulturstudier. Relaterede begreber inkluderer sprogangst, kodeskift samt sprogligt sikre og usikre identiteter.