spongiöst

Spongiøst er et dansk adjektiv, der beskriver noget porøst og svampeagtigt i strukturen. I biologi og anatomi bruges termen ofte om væv eller materialer med et netværk af hulrum og kanaler, hvilket giver lavere tæthed og højere overfladeareal end fast, kompakt materiale.

Spongiøst knoglevæv, også kaldet cancelløst eller trabekulært knoglevæv, består af et netværk af tyndt forgrenede stråler (trabekler), der danner en svampet struktur. Dette væv er mindre tæt end det kompakte knoglevæv og findes primært i enderne af lange knogler samt i ryghvirvlernes kroppe. Den spongiøse struktur gør knoglerne lettere samtidig med, at de bevarer mekanisk styrke.

Forekomst og funktion: Spongiøst væv findes i mange knogler og spiller en vigtig rolle i biomekanik og stofskifte. Det giver fleksibel støtte og hjælper med at absorbere belastninger. Den store porøsitet giver høj overflade til udveksling af næringsstoffer og metaboliske processer, herunder blodcelleproduktion i marv og mineralhomeostase (calcium og fosfor).

Struktur og funktion: Trabeklerne danner et porøst skeletnet, der fordeler belastning og letter bevægelse af knoglerne. Den porøse arkitektur øger også marvens areal til hæmatopoiese og forenkler udveksling af mineraler mellem knoglevæv og blodbanen.

Klinisk betydning: Forringelser i spongiøst væv ses ved osteoporose, hvor trabeklerne mister tykkelse og netværkets integritet mindskes, hvilket øger risikoen for frakturer. Radiologisk vises ændringer i det spongiøse væv som nedsat trabekulær struktur og ændret marvvolume.

Etymologi: Begrebet stammer fra det latinske spongiosus og er optaget i dansk gennem fransk spongieux.