spiseadfærd

Spiseadfærd refererer til de vaner, mønstre og beslutninger, der styrer, hvad, hvornår og hvor meget en person spiser. Begrebet dækker både normale variationer i kost og måder at spise på samt problematiske mønstre, der kan påvirke fysisk eller psykisk sundhed.

Spiseadfærd påvirkes af biologiske faktorer som sult- og mætheds-signaler, genetik og metabolisme; psykologiske faktorer som følelser, stress og kognition; sociale og kulturelle normer; samt miljømæssige forhold som tilgængelighed, pris og markedsføring. Livsstadier, familievaner og religiøse traditioner former også individuelle mønstre.

Typiske mønstre omfatter regelmæssige måltider, snacks, intuitiv spisning og følelsesbetinget spisning. Ændringer i spiseadfærd kan være adaptive, for eksempel ved kostomlægning for bedre helbred, eller maladaptive, som ved overspisning eller restriktivt indtag, hvilket nogle gange relaterer til spiseforstyrrelser.

Forskning i spiseadfærd anvender selvrapporterede kostdagbøger, observationsstudier, eksperimentelle designs og fysiologiske målinger. Viden om spiseadfærd er central for forebyggelse og behandling af ernæringsrelaterede sygdomme som overvægt, type 2-diabetes og spiseforstyrrelser.

Interventioner rettet mod spiseadfærd kan omfatte uddannelse, adfærdsændringsteknikker, familiesupport og politiske tiltag for at ændre fødevaremiljøet. Målene er ofte at fremme bæredygtige, næringsrige og psykologisk sunde spisevaner.