adfærdsændringsteknikker

Adfærdsændringsteknikker er systematiske metoder til at påvirke menneskers adfærd med henblik på at forbedre helbred, sikkerhed, læring eller sociale resultater. Teknikkerne anvendes på tværs af sundhedssektoren, arbejdsmarkedet, undervisning og offentlig politik og kan kombineres inden for en teori- og evidensbaseret tilgang.

En af de mest udbredte rammeværker er Behavior Change Techniques (BCT) Taxonomy udviklet af Michie og kolleger. Taxonomien indeholder et detaljeret katalog af teknikker – omkring 90+ individuelle tilgange – organiseret i tematisk grupper. Den anvendes til at beskrive og designe interventioner ved at specificere hvilke teknikker der benyttes, hvornår og i hvilket kontekst. Formålet er at gøre interventionsdesign mere gennemsigtig og reproducérbar samt at lette sammenligning af effekter på tværs af studier og indsatser.

Typiske teknikker inkluderer målsætning og handlingsplanlægning, selvmonitorering af adfærd, feedback på præstationer, prompts og cues, social støtte, miljøændringer, uddannelse og oplysning, samt forstærkning gennem belønninger eller konsekvenser. Praktiske interventioner kan tilpasses målgruppen og kan være digitale, ansigt til ansigt eller kombinerede.

Effektiviteten af adfærdsændringsteknikker afhænger af kontekst, behov og implementering. Egnede teknikker vælges ud fra teorier om motivation og adfærdsændring, og evalueringer bør måle adfærd og vedvarende resultater over tid. Etiske forhold, herunder autonomi og samtykke, bør vægtes, og der bør undgås overflødig manipulation.