silotænkning

Silotænkning, også kendt som silo-tænkning eller silo-effekt, beskriver en tilstand i en organisation hvor afdelinger eller teams agerer i isolation og ikke deler viden og data i tilstrækkelig grad. Dette medfører ofte suboptimerede beslutninger og ineffektiv ressourceudnyttelse, fordi hvert projekt eller mål fokuserer på sin egen del uden at tage hele organisationens sammenhæng i betragtning.

Kendetegn ved silotænkning inkluderer barrierer for informationsdeling, gatekeeping af data, prioriteter der understøtter lokale mål frem for virksomhedens samlede strategi, og en kultur der belønner konkurrence mellem afdelinger. Konsekvenserne kan være længere beslutningsprocesser, inkonsekvent kunderejse, duplikerede eller modstridende initiativer og højere driftsomkostninger.

Årsagerne til silotænkning spænder fra organisationsstruktur og belønningssystemer til fysiske eller digitale barrierer og ledelseskultur. Når ledelsen ikke tydeligt prioriterer tværgående samarbejde, og målene er udformet på afdelingsniveau, opstår lokal optimering fremfor systemoptimering.

Løsningsstrategier fokuserer på at nedbryde siloer gennem tværfaglige teams, fælles mål og incitamenter, integrerede IT-systemer og datahåndtering samt fælles dashboards og governance om datadeling. Organisatorisk kultur, tillid og ledelseskommunikation har stor betydning. Implementering af videndelingspraksisser og infrastrukturer som ERP-systemer og datawarehouse kan støtte en mere sammenhængende beslutningsproces.