seismiske

Seismiske betegnelser beskriver forhold, fænomener eller data relateret til jordskælv og seismiske bølger. Ordet stammer fra græsk seismos, "jordskælv", og suffikset -isk-, og bruges inden for seismologi, geoteknik og geofysik til at beskrive energiudladning og forplantning af vibrationer i jordskorpen.

Seismiske bølger opdeles i primære bølger (P-bølger), som er kompressionsbølger, sekundære bølger (S-bølger), der ryster materialet vinkelret på bevægelsesretningen, og overfladebølger, der breder sig langs jordskorpen. Jordskælv måles med seismografer, og størrelsen omtales ofte ved momentmagnituden Mw, mens virkningen på mennesker og bygningskonstruktion ofte beskrives med Mercalli-intensitetsskalaen. Observationer samles i seismiske databaser for at kortlægge lokale og globale mønstre.

Årsagen til seismisk aktivitet skyldes ofte pladebevægelser og brud i jordskorpen, der frigiver energi. Store jordskælv forekommer langs plategrænser, som danner Ring of Fire omkring Stillehavet. Derudover kan menneskelig aktivitet, herunder vandindsprøjtning, råstofudvinding og damanlæg, udløse små til moderate seismiske begivenheder, kendt som induceret seismisk aktivitet.

Seismiske data er centrale for at forstå Jordens indre struktur, vurdere skadesrisiko og forbedre bygningskonstruktion i områder med høj seismisk aktivitet samt udvikle tidlige varselsystemer, der kan reducere skader og tab af liv ved større jordskælv.