sanseorganerne

Sanseorganerne er fysiologiske strukturer, der opfatter stimuli fra omgivelserne og omdanner dem til nerveimpulser, som hjernen kan fortolke. De giver information om lys, lyd, lugt, smag, berøring og kropsstilling og er grundlaget for vores perception og handling.

Traditionelt skelner man mellem fem sanser: syn, hørelse, lugt, smag og berøring. Hvert sansesystem har en specialiseret struktur, der indsamler stimuli og konverterer dem til neurale signaler til centralnervesystemet.

Synet opfattes gennem øjet, som indeholder retina med fotoreceptorerne stavene og tapperne. Deres aktivitet danner elektriske signaler, der sendes via synsnerven til synsbarken, hvor billedet opfattes.

Høre- og balanceorganet ligger i det indre øre og består af cochlea, der omdanner lyd til elektriske signaler gennem hårcellerne, og vestibulærapparatet, der registrerer bevægelse og hovedets placering i rummet.

Lugten opfattes af olfaktoriske receptorer i næseslimhinden; duftmolekyler udløser signaler, som sendes gennem kraniale nerver til hjernen.

Smagssansen registreres af smagsløg i tungepapiller og i mundhulen og opfatter fem grundsmage: sødt, salt, surt, bittert og umami. Signalerne videreformidles gennem flere kraniale nerver til hjernestammen og videre til smagsområder i hjernen.

Berøring dækkes af hudens mekanoreceptorer, termoreceptorer og nociceptorer, der registrerer tryk, temperatur og smerte. Signalene føres gennem perifere nerver til somatosensoriske cortex.

Ud over de traditionelle sanser findes proprioception (kropsstillingssansen) og nociception samt termoreception som vigtige komponenter i at registrere krop og miljø.

Transduktion sker, når receptorerne genererer receptorpotentialer, som aktiverer sensoriske nerver og fører signalerne til CNS, hvor perceptionen formes gennem kompleks behandling.