øjet

Øjet er sanseorganet for syn og ligger i øjenhulerne i kraniet. Det opfanger lys og danner et billede, som hjernen kan tolke. Lyskilden passerer gennem hornhinden og linsen, der sammen fokuserer lyset mod nethinden.

Yderst dækkes øjet af øjenlåg og øjenvipper og af en slimhinde ( conjunctiva). Tårefilm holder overfladen fugtig og ren og produceres af tårekirtlerne og drænes gennem tårekanalerne til næsehulen. Den hvide del af øjet giver form og beskyttelse, mens iris styrer pupillen.

Inde i øjet ligger bag hornhinden og linsen. Linsen ændrer form ved ciliary muskelaktivitet for at give akkommodation. Uvea (iris, ciliarylegeme og choroidea) nærer retina og hjælper med at styre lysindfaldet. Glaslegemet støtter øjets form og indre struktur.

Netthinden rummer fotoreceptorerne: staver og tapper. Staver giver syn i mørke og perifert syn; tapper giver farvesyn og detaljer. Signal fra retina føres gennem synsnerven til synsbarken i hjernen via chiasma opticum og thalamus’ laterale geniculatknuder, og ender i occipitallappen. Den mest detaljerede syn finder man i fovea centralis i macula.

Blodforsyning kommer fra oftalmisk arterie. Aqueous humor produceres i ciliarylegemet og afløbes gennem trabeculum og Schlemm-kanalen, hvilket hjælper med at holde intraokulært tryk stabilt.

Almindelige synsfejl og tilstande inkluderer nærsynethed (myopi), langsynethed (hyperopi) og astigmatisme. Øjensygdomme kan være grå stær (katarakt), glaukom, aldersrelateret maculadegeneration og diabetisk retinopati. Behandling kan være briller, kontaktlinser, medicinske dråber eller kirurgi.