røgfri

Røgfri betegner tilstand, område eller politik hvor tobaksrøg ikke forekommer. Ordet bruges om rum, der er helt fri for røg, og om regler eller aftaler, der begrænser rygning i bestemte områder.

I praksis anvendes begrebet ofte i relation til indendørs rum som arbejdspladser, sygehuse, skoler og offentlige bygninger, hvor regler kræver, at ansatte og besøgende ikke ryger indendørs. Mange lande og kommuner har indført røgfrie zoner og røgfrie offentlige områder som hospitaler, offentlige transportmidler og visse erhvervssteder; i nogle områder gælder der også røgfrie regler for udendørs områder omkring skolefaciliteter eller pladser for børn.

Røgfri politikker har til formål at beskytte befolkningen mod passiv rygning, nedsætte tobaksforbruget og fremme rygestop. Fordelene omfatter mindre eksponering for skadelige stoffer, lavere risiko for hjerte-kar-sygdomme og kræft, bedre luftkvalitet og ofte lavere vedligeholdelsesomkostninger i bygninger og færre ildsikkerhedsrisici.

Udfordringer inkluderer håndhævelse og overholdelse, kulturel modstand og afvejningen mellem indendørs og udendørs zoner. Debatten omkring elektroniske cigaretter og andre rygealternativer påvirker fortolkningen af "røgfri". Nogle områder tillader brug af e-cigaretter under undtagelser, mens andre kræver fuldstændig røgfrihed.

Røgfrihed ses i sundhedspolitik som en del af tobaksforebyggelse og offentlige sundhedsfremmende initiativer.

Se også: tobaksforebyggelse, secondhand-røg, røgfrit arbejdsmiljø.