refraktionsbestemmelse

Refraktionsbestemmelse er den kliniske vurdering af øjets refraktive fejl og den nødvendige korrektion med briller eller kontaktlinser. Målet er at fastslå de dioptriske værdier, der giver den bedst mulige visus og funktionel synsskarphed for patienten. Bestemmelsen kan være objektiv, subjektiv eller en kombination af begge metoder.

Objektive metoder bruges uden patientens aktive respons. Det kan være autorefraktometri, hvor et instrument måler øjets brændvidde ved stille lys, eller retinoskopi, hvor optikeren vurderer øjets refraktive status ved at observere refleksen fra nethinden. Avancerede metoder som wavefront- aberometri giver detaljerede oplysninger om brydning over hele synsfeltet og kan anvendes i særlige tilfælde, fx ved kirurgiske forberedelser.

Subjektive refraktionsmålinger kræver patientens aktive feedback. Typisk udføres målingen i en phoropter med trial-linser, hvor patienten blandt andet bedes vælge den brillebrændvidde, der giver det klareste billede. Resultatet angives som sfærisk fejl (S), cylindrisk fejl (C) og akse (α) for astigmatisme. Derudover kan add-on ret til nær/brilleforbedring af korrektion ved nærsynethed.

Praktiske overvejelser inkluderer kontrol af binokulær balance, undgåelse af accommodation under målingen, og måling af pupillær afstand for korrekt linseplacering. I børn eller personer med grå stær eller andre medierygheder kan cycloplegi være nødvendig for at opnå en mere nøjagtig refraktion.

Anvendelser omfatter udskrivning af glasbrace, tilpasning af kontaktlinser, og bidrag til planlægning af kirurgiske indgreb som katarakt- eller korrektion af refraktive fejl. Begrænsninger inkluderer påvirkning fra lys, træthed, presbyopi og individuelle variationer i brydningselementerne.