rastløshed

Rastløshed er en tilstand præget af en indre uro og et behov for konstant bevægelse, ofte ledsaget af en observerbar motorisk uro som fidgeteren eller pacing. Det er et ikke-specificeret symptom, der kan være en del af mange forskellige medicinske og psykologiske tilstande og kan variere i intensitet og varighed.

Årsagerne kan være både primære (idiopatiske) og sekundære. Primær rastløshed findes uden tydelig underliggende årsag, mens sekundær rastløshed kan være forbundet med angstlidelser, depression, ADHD, Parkinsons sygdom, demens og andre neurologiske tilstande. Den kan også være relateret til søvnforstyrrelser, stof- eller alkoholabstinens, medicinbivirkninger (f.eks. visse antidepressiva, antipsykotika eller stimulanser) samt kronisk smerte eller fysisk ubehag. Fysiologiske faktorer som koffein, nikotin og høje stressniveauer kan også bidrage.

Symptomerne inkluderer en vedvarende indre uro, rastløs adfærd, en konstant trang til at bevæge sig og vanskeligheder med at sidde stille. Symptomerne kan forværres i hvile eller om natten og påvirke søvn og dagfunktion. Ved vurdering gennemføres en klinisk historie og undersøgelse, med fokus på søvnkvalitet, psykisk helbred, medicinforbrug og neurologiske tegn; differentialdiagnoser kan omfatte akathisia (medikament-induceret uro) og restløs ben-syndromet.

Behandling retter sig mod underliggende årsag og kombinerer ofte ikke-faglige tilgange som søvnhygiejne og kognitiv adfærdsterapi med målrettet medicin afhængig af årsagen. Prognosen varierer og kan forbedres betydeligt ved korrekt behandling og håndtering af udløsende faktorer.