proteinsammensætning

Proteinsammensætning beskriver, hvilke aminosyrer et protein består af, og i hvilke mængder de forekommer. Den primære struktur er rækkefølgen af aminosyrer, men sammensætningen – altså hvilke aminosyrer og i hvilke proportioner – påvirker proteinets fysiske og kemiske egenskaber, såsom molekylvægt, nettoladning og opløselighed. Forskellige proteiner kan have variationer i forholdet mellem sure, basiske, polære og hydrofobe aminosyrer, og små ændringer i sammensætningen kan påvirke folding og funktion. Posttranslationelle modifikationer tilføjer også grupper til aminosyrer og kan ændre den effektive sammensætning uden at ændre den primære aminosyrerækkefølge.

I proteomik refererer proteinsammensætning ofte til den relative forekomst af proteiner i en prøve, såsom et væv eller en celletype. Bestemmelsen af sammensætningen sker gennem teknikker som massespektrometri og kvantitativ proteomik, der giver et billede af proteinernes tilstand og mængder. Ved analyse af enkelte proteiner bruges aminosyreanalyse efter syrehydrolyse til at bestemme aminosyrefordelingen, mens moderne metoder kan kortlægge modificerede aminosyrer og post-translationelle ændringer gennem peptidkartlægning.

Viden om proteinsammensætning er central for forståelsen af proteinfunktion, for design af biologiske præparater og for at forklare effekten af mutationer eller kost på proteinniveau.