plantevæksten

Plantevæksten refererer til de processer, hvor planter øger deres biomasse og udvikler nyt væv og organer gennem celledeling og celleudvidelse. Den omfatter vækst i længde og bredde samt dannelse af blade, rødder og blomster. Væksten er resultatet af samspillet mellem gener og miljømæssige forhold og kan variere mellem arter og livsformer.

Det biologiske grundlag for plantevækst inkluderer mitotisk celledeling i meristemer, som producerer nye celler, og efterfølgende celleudvidelse, der fører til øget plantehøjde og organudvikling. Celler opbygger og anvender byggestoffer gennem fotosyntesen og respirationen. Væksten reguleres af plantehormonerne auxin, cytokininer, gibbereller, abscisinsyre og ethylen, som styrer celledeling, cellevækst, knopdannelse, frugtudvikling og respons på stress.

Miljøfaktorer spiller en afgørende rolle for væksten. Vandtilgang, tilgængelige næringsstoffer, lysintensitet og - kvalitet, temperatur, CO2-niveau og jordbundens struktur påvirker alle vækstraten. Mikroorganismer i jorden og symbiotiske relationer kan øge næringsoptagelsen og dermed væksten. Stressfaktorer som tørke, salt eller kulde kan hæmme væksten eller fremprovokere tilpasninger som dormancy eller afbrydelse af visse vækstprocesser. Vækstregulering er derfor en balance mellem vækstfremmende og vækshæmmende signaler.

Vækst måles ofte gennem ændringer i biomasse, højde, bladareal eller specifikt bladareal og ved vækstrater over tid. I landbrug og havebrug anvendes viden om plantevækst til at optimere vand, næringsstoffer og lys, mens forskningen fokuserer på vækstens mekanismer, tilpasninger og bæredygtig produktion under varierende klima.