plantevernbeskyttelse

Plantevernbeskyttelse er et fagområde, der omfatter alle tiltag og midler, der beskytter planter mod skadedyr, sygdomme og ukrudt. Formålet er at sikre høj afgrødevolumen og kvalitet samtidig med at miljøpåvirkning, menneskers sundhed og ikke-målorganismer beskyttes. Begrebet dækker både forebyggende foranstaltninger, overvågning og beslutningsstøtte samt behandling af angreb gennem kemiske, biologiske og fysiske metoder.

Et centralt princip er integreret plantevernbeskyttelse (IPM), der kombinerer landbrugspraksis som afgrødevalg, jord- og næringsstyring, kultiveringssystemer og overvågning af skadegørere for at reducere behovet for bekæmpelsesmidler. Biologisk bekæmpelse bruger naturlige fjender eller mikroorganismer; kemisk bekæmpelse omfatter insekticider, fungicider, herbicider og andre produkter, anvendt efter fastsatte regler og etiketter.

Regulering og sikkerhed: I Danmark og i EU er godkendelse og mærkning af plantevernbeskyttelsesmidler underlagt myndigheder, og landmanden skal følge doseringer, sikkerhedsforanstaltninger og oplysninger på etiketter. Miljøhensyn og resistensforebyggelse er centrale emner.

Udvikling og anvendelse: Forskning fokuserer på mere selektive og skånsomme løsninger, bioteknologiske tilgange og digitale overvågningsværktøjer til præcis beslutningstagning og effektive behandlinger, samtidig med at bæredygtigheden styrkes.