bæredygtigheden

Bæredygtigheden refererer til en tilstand eller praksis, hvor nutidens behov imødekommes uden at bringe fremtidige generationers mulighed for at imødekomme deres behov i fare. Den beskrives ofte gennem tre dimensioner: miljømæssig, social og økonomisk bæredygtighed, som tilsammen udgør bæredygtighedens tre søjler. Cirkulær ressourceudnyttelse, samt investering i naturressourcer og energi- og klimapolitikker, anses som nøgleværktøjer til at opnå dette mål.

Begrebet blev populariseret i Brundtland-kommissionens rapport fra 1987 og er siden en central reference i FN's bæredygtighedsmål (SDG'erne) og i nationale planer verden over. Metoder til at måle og fremme bæredygtighed inkluderer livscyklusanalyse, ressourceeffektivitet, grøn innovation og hensyn til livsgrundlag i planlægning og produktion. Politikker bruger ofte reguleringer, afgifter, tilskud og offentlige investeringer for at fremme bæredygtige valg i erhvervslivet og i husholdninger.

I Danmark er bæredygtighed tæt forbundet med den grønne omstilling: udbygning af vindkraft og andre vedvarende energikilder, energieffektive bygningsnormer, elektrificering af transport og investeringer i infrastruktur og cirkulære indkøbspraksisser. Ambitioner om lavere CO2-udslip og højere ressourceeffektivitet er indarbejdet i nationale mål for 2030 og 2050.

Kritik peger på, at begrebet ofte kan være bredt og diffuse, og at der er udfordringer med måling, fordeling af omkostninger og risiko for greenwashing, hvis mål formuleres vagt.