plantengifte

Plantengifte er giftige stoffer som naturligt forekommer i planter og som kan skade mennesker eller dyr ved indtagelse, indånding eller hudkontakt. Mange planter bruger giftene som forsvar mod planteædere. Giftene findes i varierende mængder og i forskellige plantedele som frø, bær, blade, rødder eller saft. Særligt små børn og kæledyr er særligt udsatte for forgiftning af ukendte planter.

Klassifikation og virkningsmekanismer: De største grupper omfatter alkaloider, glycosider, terpener og lectiner. Alkaloider som atropin og koniin påvirker nervesystemet; cyanogene glycosider kan frigive cyanid ved nedbrydning; glykosider som digitale glykosider påvirker hjertets kontraktilitet. Giftene virker ofte ved at hæmme enzymer, ændre signaloverførsel mellem celler eller forstyrre stofskiftet.

Eksempler og kilder: Kendte plantegifte inkluderer ricin i ricinusfrø, atropin og skopolamin i belladonna, digitale glykosider i Digitalis-arterne og koniin i Conium maculatum. Nogle planter som bittermandel og visse bær indeholder cyanogene glycosider, der kan frigive cyanid ved fordøjelsen. Giftstoffernes tilstedeværelse varierer mellem arter og endda mellem plante­dele.

Symptomer og behandling: Indtagelse kan give kvalme, opkast, mavesmerter og forvirring; højere doser kan forårsage hjerte- eller åndedrætsproblemer, kramper og bevidsthedstab. Hudkontakt kan give irritation; inhalation kan udløse åndedrætsbesvær eller allergiske reaktioner. Ved mistanke om forgiftning kontaktes akut hjælp eller giftlinje. Behandling afhænger af gifttypen og kan være støttende, herunder decontamination og, i nogle tilfælde, specifikke antidoter.

Forebyggelse: Kendte planter bør identificeres, og ukendte planter bør undgås, især af børn og kæledyr. Undgå at indtage ukendte frugter eller bær, og brug handsker ved havearbejde. Ved mistanke om forgiftning søges professionel hjælp snarest muligt.

---