pilotundersøgelsen

Pilotundersøgelsen er en mindre, indledende undersøgelse, der gennemføres før en større hovedundersøgelse for at afprøve og justere metoder, protokoller og logistiske forhold samt at estimere relevante parametre. Hovedformålet er at vurdere gennemførlighed (feasibility) og identificere potentielle problemer, så den endelige undersøgelse kan gennemføres inden for planlagt tidsramme og budget.

Pilotundersøgelser bruges til at teste rekruttering og inddragelse af deltagere, dataindsamling, måleinstrumenter, registrering af bivirkninger og processer omkring etikgodkendelse og personaleuddannelse. De giver ofte data til at justere protokollen, forbedre udbredelsesstrategier og til at udarbejde en mere præcis sample size-beregning for hovedundersøgelsen. Det er almindeligt, at effekter og statistisk signifikans ikke betragtes som konkluderende, idet piloten ikke nødvendigvis har tilstrækkelig kraft til at påvise effekt.

Design og omfang varierer. Piloter kan være små randomiserede forsøg eller ikke-randomiserede undersøgelser og kan gennemføres som en mindre version af hovedstudiet eller som en separat feasibility-undersøgelse. Vægten ligger typisk på processer frem for endelige effektmål og på at sikre, at alle elementer af hovedundersøgelsen kan gennemføres.

Rapportering og anvendelse af resultaterne beskrives normalt separat som pilot eller feasibility og bruges til at justere planen for hovedundersøgelsen, herunder ændringer i udvælgelseskriterier, målemetoder og datahåndteringsprocedurer. Anvendelsesområder findes bredt, fx i klinisk forskning, sundhedsservice og implementeringsstudier.