partikelstørrelsespredningen

Partikelstørrelsespredningen, også kendt som particle size distribution (PSD), beskriver den variation i størrelser, der findes i en prøve af partikler. Denne fordeling er en fundamental egenskab for mange materialer, herunder pulvere, suspensioner og aerosoler. PSD'en er afgørende for at forstå og forudsige materialets fysiske og kemiske egenskaber samt dets opførsel i forskellige applikationer.

Forskellige metoder anvendes til at bestemme partikelstørrelsespredningen. Disse kan generelt inddeles i direkte metoder, hvor individuelle partikler måles, og indirekte metoder, der baserer sig på partiklernes respons på en ydre påvirkning. Eksempler på direkte metoder inkluderer mikroskopi og billedanalyse. Indirekte metoder omfatter laserdiffraktion, sedimentation og lysspredning. Valget af metode afhænger af partikelstørrelsesområdet, materialetypen og den ønskede nøjagtighed.

Partikelstørrelsespredningen kan udtrykkes på flere måder, typisk som en graf, der viser frekvensen eller den kumulative procentdel af partikler inden for specifikke størrelsesintervaller. Almindelige parametre, der bruges til at beskrive PSD, inkluderer den gennemsnitlige partikelstørrelse (f.eks. d50, der angiver den størrelse, hvor 50% af partiklerne er mindre), spredningen og formen af fordelingen.

PSD har betydning inden for en bred vifte af industrier. I medicinalindustrien påvirker den lægemidlers opløselighed og biotilgængelighed. I fødevareindustrien har den indflydelse på tekstur og stabilitet. I fremstillingsindustrien er den afgørende for egenskaber som flydeevne, sintring og reaktivitet i processer som maling, cementproduktion og katalyse. Kontrol af PSD er derfor ofte et kritisk parameter i produktudvikling og kvalitetskontrol.