orddannelsen

Orddannelsen er et område inden for ordmorfologi, der beskæftiger sig med, hvordan nye ord opstår i et sprog. I dansk er orddannelsen primært baseret på to mekanismer: afledning og sammensætning.

Afledning sker ved tilføjelse af afledningssuffixer og præfikser til en rod. Almindelige suffikser inkluderer -hed, -ning, -else og -lig/-ligt, som giver henholdsvis abstrakte substantiver, nominalisering af handlinger og adjektiviske betydninger. Præfikser som for-, mis-, be- ændrer betydningen eller grammatisk kategori. Sammensætning dannes ved at sætte to eller flere ord sammen til et nyt ord med en mere præcis betydning, f.eks. solskin, vandmelon, biludlejning og Grønland.

Nyttige eksempler viser, hvordan orddannelsen skaber flersammensatte og semantisk specifikke begreber uden at ændre grundformen. Orddannelsen omfatter også låneord og tilpasning til dansk stavemåde og udtale, hvilket betyder, at fremmede ord som computer, e-mail og restaurant ofte kommer ind i dansk sammen med danske afledninger og sammensætninger.

Den normative beskrivelse i leksika og grammatiker angiver de mest produktive mønstre og, hvordan de ændrer sig over tid, samt hvilken brug der er standard i det offentlige og skriftlige dansk.