opslagarchitecturen

Opbevaringsarkitekturen, også kendt som opslagarkitekturen, beskriver design og mekanismer til lagring og tilgængeliggørelse af data i it-miljøer. Den omfatter både fysiske og logiske strukturer, der bestemmer, hvordan data placeres, beskyttes og tilgås.

De grundlæggende konstruktionsmønstre omfatter direkte tilsluttet lager (DAS), netværkslagring som NAS og SAN, samt objektlagring. Moderne arkitekturer kombinerer ofte flere modeller i scale-out- eller scale-up-konfigurationer og anvender alt-flash eller hybride løsninger med en blanding af SSD’er og mekaniske diske. Tilgængelighed og ydeevne opnås gennem caching, tiering og dataudnyttelse. Data beskyttes med RAID, erasure coding og replikering, ofte med geo-replikering for fortsat tilgængelighed ved fejl eller katastrofer. Objektlagring og bloklagring understøtter forskellige protokoller og adgangsmønstre, såsom NFS, SMB, iSCSI, Fibre Channel og S3/SWIFT-objektgrænseflader.

Datahåndtering omfatter metadata, livscyklusstyring, deduplicering og komprimering for at optimere lagringskapacitet. Sikkerhed og overholdelse dækkes gennem adgangskontrol, kryptering i hvile og under overførsel, versionering og regelmæssig backup samt disaster recovery-planer. Mange organisationer anvender hybrid cloud, hvor on-premises lagring suppleres af offentlige skyer, ofte via multi-cloud-strategier og arkiverings- eller backup-workflows.

Lagringsarkitekturer vurderes ud fra kapitalkrav (CAPEX), driftsomkostninger (OPEX), skalerbarhed, energiforbrug og kompleksitet samt evnen til at understøtte forretningskrav som sikkerhed, ydeevne og compliance.