opacitet

Opacitet er et mål for, hvor meget et materiale hindrer passage af lys eller anden elektromagnetisk stråling. I fysik beskrives opacitet ofte ved ekstinktionskoefficienten κ eller ved en lineær opacitet α, som angiver, hvor meget stråling der fjernes pr. længdeenhed som følge af absorption og/eller spredning. Værdien afhænger af bølgelængde, temperatur og massefylde (ρ). I astrofysik og atmosfærisk videnskab bruges optisk dybde τ = ∫ κρ ds; en stor τ betyder lav gennemsigtighed langs den givne sti.

I praksis anvendes gennemsnitsopacitetter som Rosseland- og Planck-gennemsnit af κ til at forenkle modeller af stjerner og atmosfærer. Enhederne for κ er typisk m^2/kg eller cm^2/g. Anvendelserne omfatter modellering af stjerner, stjernedannelse, samt klima- og atmosfæremodeller og materialeforsøg.

I billedbehandling og computer graphics bruges opacitet også som betegnelsen for en pixels gennemsigtighed. Denne grafiske opacitet er imidlertid en anden størrelse end den fysiske opacitet i medier og beskriver synligheden af et lag i et billede.