objektoprettelse

Objektoprettelse refererer til processen med at skabe et objekt i et programmersprog ved at instansiere en klasse. Et objekt er en individuel forekomst af en type, der har tilstand (data) og adfærd (metoder). Objektoprettelse initialiserer disse tilstandselementer og forbereder objektet til brug.

Den mest almindelige tilgang er at bruge en konstruktor, hvor parametre angives for at sætte initialtilstanden. Mange sprog giver også alternativer som fabriksmetoder, builder-mønsteret og deserialisering af data til objekter. I nogle sprog bruges ordet 'new' eller tilsvarende for at oprette en ny instans.

Hukommelse og livscyklus varierer mellem sprog. Objekter placeres ofte på heap og bliver styret af hukommelsesstyring som garbage collection; i andre sprog kræves manuel deallokering. Når der ikke længere er referencer til et objekt, kan ressourcerne frigøres og objektet betragtes som inaktivt.

Designmæssigt spiller objektoprettelse en rolle for initialize-risiko og ydeevne. Overvejelser omfatter immutability, kopiering eller kloning og at sikre, at tilstanden altid er konsekvent efter oprettelsen. Fabriksmetoder og builder-mønstre kan gøre oprettelsen mere fleksibel og lettere at vedligeholde.

Et eksempel: i Java oprettes et nyt Person-objekt ved at kalde en konstruktor, der sætter navn og alder som første tilstande.