netneutralitet

Netneutralitet er et grundlæggende princip i internetinfrastruktur, der siger, at internetudbydere skal behandle alle data pakker ens, uanset afsender, indhold, tjeneste, applikation eller bruger. Ifølge netneutraliteten må udbydere ikke blokere adgang til tjenester, ikke sætte trafik i kø baseret på indhold, og ikke give fortrinsret til betaling (forudtaget af tjenesteudsendere). Undtagelser kan kun ske under rimelig netværkshåndtering og for visse specialiserede tjenester, og udbydere skal være gennemsigtige om deres praksisser.

Regulering og tilsyn varierer mellem jurisdiktioner. I EU er netneutralitet fastlagt i EU-forordningen 2015/2120, der forbyder blokering, urimelig begrænsning og betaling for prioriteret adgang til internettrafik, og kræver gennemsigtighed i udbyders praksisser. Undtagelser kan kun godkendtes under rimelig netværkshåndtering og for visse specialiserede tjenester; tilsynsmyndigheder og nationale regulatorer håndhæver reglerne og vurderer klager. I Indien har TRAI vedtaget stærke regler mod diskrimination i 2018; flere lande har lignende regler, mens andre lande har ventet eller giver større spillerum for markedsløsninger.

Debatten: Fortalere hævder at netneutralitet beskytter brugernes ret til frit at få adgang til information og fremmer konkurrence, små udbydere og innovation. Kritikere hævder at det hæmmer investeringer i netværksinfrastruktur og begrænser nødvendige trafikstyringsværktøjer til håndtering af netværksbelastning; strenge regler kan også reducere incitamenter til at udvikle særlige tjenester. I praksis er der ofte afvejelser omkring zero-rating og undtagelser for specifikke tjenester.

Netneutralitet forbliver et omstridt og udviklende felt, hvor lovgivning og teknologiske ændringer ofte afviger mellem lande. Diskussionen fokuserer på hvordan åbne og konkurrencedygtige netværk kan opretholdes samtidig med effektive netværksforanstaltninger og forvaltning af forældede eller kritiske tjenester.