metalstøbning

Metalstøbning er en fremstillingsproces, hvor flydende metal hældes i en form og størkner til en fast del med den ønskede geometri. Metoden muliggør produktion af komplekse former og store emner, ofte til en lavere enhedsomkostning end i ren maskinbearbejdning, særligt for små- til mellemstore serier.

De mest kendte støbeteknikker er sandstøbning, investeringsstøbning (lost-wax) og skalstøbning (shell molding). Trykstøbning (die casting) anvendes til lavt til mellemstort volumen og høj præcision i metaller som aluminium og zink. Andet inkluderer centrifugalstøbning for rør og komponenter med symmetrisk geometri og keramisk udstøbningssystemer. Valg af metode afhænger af materiale, krav til tolerancer og overfladekarakteristika.

Materialer, der oftest støbes, omfatter både jern og stål samt ikke-jernholdige metaller som aluminium, kobber, bronze og zinklegeringer. Afslutningsprocesser som afrensning, maskinbearbejdning, varmebehandling og overfladebehandling bruges for at opnå dimensionel nøjagtighed og ønsket æstetik og mekaniske egenskaber.

Støbeprocessen kræver korrekte mønstre eller kjerner, styring af smelte- og køleprocesser samt konstruktion af form- og løbsystemer for at styre flydning og aflejring. Kvalitet opnås gennem kontrol af porøsitet, revner, krymp og andre defekter, samt non-destructive tests og gennemløbende kvalitetsdokumentation.

Historisk har metalstøbning spillet en central rolle siden bronze- og jernalderen og findes i industri og skulptur i dag. Miljømæssigt er genbrug af skrot og effektiv energistyring centrale overvejelser, ligesom affaldshåndtering og emissioner fra smelteprocesser.