menneskerettighedserklæring

Menneskerettighedserklæringen, ofte refereret til som Verdenserklæringen om menneskerettighederne (Universal Declaration of Human Rights, UDHR), er et milestone-dokument inden for internationalt rettighedsarbejde. Den blev vedtaget af De Forenede Nationers Generalforsamling den 10. december 1948 i Paris. Erklæringen fastslår, at alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder og beskriver et bredt spektrum af civile, politiske, økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, som skal beskyttes uden forskelsbehandling.

Den består af 30 artikler, der omfatter rettigheder som retten til liv, frihed og personlig sikkerhed; forbud mod tortur og slaveri; ytrings-, forsamlings- og religionsfrihed; ret til en retfærdig rettergang; samt rettigheder til uddannelse, arbejde, social sikring og deltagelse i kulturelt liv. Selvom UDHR ikke er en bindende traktat i sig selv, har den opnået en normativ værdi og inspireret talrige bindende internationale traktater, regionale instrumenter og nationale grundlove og forfatninger.

UDHR blev udarbejdet af en Kommission for Menneskerettighederne ledet af Eleanor Roosevelt; dens formulering afspejlede erfaringerne fra Anden Verdenskrig og bestræbelserne på at fastlægge universelle normer. Den er oversat til hundredvis af sprog og fungerer som en reference i internationalt og nationalt arbejde med menneskerettigheder, i undervisning og i advocacy. Samtidig diskuteres universalismen i erkendelsen af kulturel relativisme og spørgsmålet om håndhævelse og håndhævelsesmekanismer, siden erklæringen ikke selv indeholder håndhævelse, men alligevel sætter en global standard.