Menneskerettighedserklæringen

Menneskerettighedserklæringen, officielt kendt som Verdenserklæringen om Menneskerettigheder (Universal Declaration of Human Rights - UDHR), er en skelsættende erklæring, der blev vedtaget af De Forenede Nationers Generalforsamling den 10. december 1948 i Paris. Den blev skabt som et svar på de grusomheder, der fandt sted under Anden Verdenskrig, og har til formål at etablere en fælles standard for alle folkeslag og nationer.

Erklæringen består af en præambel og 30 artikler, der beskriver grundlæggende menneskerettigheder, som alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder. Disse rettigheder omfatter civile og politiske rettigheder såsom retten til liv, frihed og personlig sikkerhed, forbud mod tortur og slaveri, samt retten til en retfærdig rettergang og ytringsfrihed. Den fastslår også økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, herunder retten til arbejde, uddannelse og en passende levestandard.

Menneskerettighedserklæringen er ikke juridisk bindende i sig selv, men den har haft en enorm indflydelse på international lov og har inspireret talrige traktater, konventioner og nationale forfatninger verden over. Den fungerer som et moralsk kompas og en universel målestok for, hvordan mennesker skal behandles, og dens principper er blevet grundlaget for meget af det internationale menneskerettighedssystem, der eksisterer i dag. Den anerkendes som en af de mest oversatte dokumenter i verden.