mangfoldighedens

Mangfoldighedens betydning afspejler variation inden for natur og samfund. Ordet bruges om forskellighed i arter, genetisk variation, økosystemer samt menneskelige kulturer, sprog og erfaringer. I en bred forstand beskriver begrebet tilstedeværelsen af mangfoldighed og potentiale til at opretholde økosystemiske og sociale funktioner gennem tid.

I biologien betegner mangfoldighed biodiversitet. Dette omfatter artdiversitet, genetisk variation og økosystemernes variation. Biodiversitet bidrager til væsentlige økosystemtjenester som fødeproduktion, vandrensning, pollinering og klimatilpasning. Bevarelse og bæredygtig forvaltning søger at opretholde mangfoldigheden for kommende generationer, og derfor anvendes målemetoder som artsrigdom og indekser som Simpson og Shannon for at vurdere variationen.

Social og kulturel mangfoldighed omfatter etniske og religiøse forskelle, sprog, kønsidentitet, seksuel orientering, handicap og øvrige erfaringer. Mangfoldigheden kan fremme innovation, tolerance og robusthed i samfundet, men stiller også krav til ligebehandling og inklusion. Politikker og praksisser som anti-diskrimination, mangfoldige uddannelsesmiljøer og inddragende beslutningsprocesser har til formål at styrke mangfoldighedens positive virkninger.

Overvågning og forskning omtaler ofte mangfoldighed gennem globale indikatorer og internationalt samarbejde, herunder IPBES-rapporter samt FN's verdensmål for bæredygtig udvikling. Danmark og andre lande integrerer mangfoldighed i miljø-, uddannelses- og arbejdsmarkedspolitik.

Historisk vokser begrebet i løbet af det 20. århundrede med stigende fokus på bevarelse af naturressourcer og sociale rettigheder, og i dag er det centralt for miljø- og udviklingspolitik samt for internationale aftaler.