luftoverlegenhed

Luftoverlegenhed er i militær teori den tilstand, hvor et land eller en alliance har dominerende kontrol over luftrummet og dermed kan gennemføre operationer uden betydelig hindring fra fjendens fly. Det giver mulighed for støtte til operationer på land og til søs og mindsker risikoen for egne luftstyrker.

Luftoverlegenhed adskiller sig fra luftherredømme ved ofte at betegne en betydelig, men ikke fuldstændig, kontrol, mens luftherredømme bliver opnået når fjendens kapacitet til at forstyrre eller påvirke ens operationer er stærkt reduceret eller elimineret.

Kernefaktorerne inkluderer en kombination af luftstyrke i luften (luft-til-luft-krigsføring, fighter- og missilstyrker), beskyttelse og styring af luftrummet (luftforsvar), SEAD for at slå fjendens luftforsvarssensorer og våbensystemer ned, samt evne til at overvåge og reagere gennem elektronik-, cyber- og informationskrig. Effektive luftkamp- og kommunikationssystemer, logistik og træning samt erfaring hos piloter og besætninger er afgørende.

Konsekvenserne er større operationel fleksibilitet og sikkerhed for støttetropper og støttefunktioner, men luftoverlegenhed er ikke uforanderlig og kan blive udfordret af længerevarende engagementer eller eskalation. Historisk har luftoverlegenhed spillet en afgørende rolle i konflikter som Anden Verdenskrig og Gulfkrigen i 1991.