lobbyvirksomhed

Lobbyvirksomhed er organiseret arbejde med at påvirke offentlige beslutninger og policymaking gennem kontakt med politikere, embedsmænd og andre beslutningstagere. Aktørerne kan være virksomheder, brancheforeninger, offentlige og private organisationer, NGO’er og enkeltpersoner. Lobbyvirksomhed kan foregå gennem in-house medarbejdere eller konsulenter og dække områder som lovgivning, regulering, offentlige udbud samt skatte- eller arbejdsmarkedsforhold.

Typiske metoder inkluderer møder med politikere og embedsmænd, fremlæggelse af høringssvar, udarbejdelse af politiske briefinger, rådgivning, deltagelse i udvalg og høringer, opbygning af koalitioner og offentlig kampagneaktivitet. Hvor det er tilladt i visse lande, sker påvirkning også gennem politiske bidrag eller finansiering af tænketanke og lobbyorganisationer. I nogle jurisdiktioner er der krav om registrering af lobbyaktiviteter og åbenhed omkring klienter og udgifter.

Regulering og etiske retningslinjer varierer betydeligt mellem lande. Mange steder kræves registrering af lobbyister, offentliggørelse af klienter og omkostninger og måder at følge etiske koder: konfidentialitet, ikke-korrupte praksisser og forbud mod urimelig påvirkning. Overtrædelser kan resultere i sanktioner, tab af tilladelser eller retlige konsekvenser.

Kritik af lobbyvirksomhed hævder ofte, at den giver særligt ressourcestærke aktører uforholdsmæssig indflydelse og risiko for uvild adgang til beslutningstagere, mens fortalere påpeger, at den bidrager med teknisk viden, gennemsigtighed gennem registrering og åbenhed omkring beslutningsprocesser.

I en international kontekst varierer reglerne betydeligt, og praksisserne kan være mere eller mindre åbne afhængigt af landets retssystem og politiske kultur.