ladningsforstyrrelser

Ladningsforstyrrelser er afvigelser i fordelingen eller håndteringen af elektrisk ladning i og omkring elektriske systemer og materialer. Begrebet dækker både statisk ladning, som kan bygges op gennem friktion og kontakt, og transientte forstyrrelser der opstår under drift, f.eks. pludselige spændings- eller strømstød. I praksis anvendes termen i elektronik, installationer og produkter for at beskrive faktorer, der påvirker ydeevne, målinger og sikkerhed.

Årsagerne til ladningsforstyrrelser omfatter utilstrækkelig jordforbindelse eller afskærmning, materialetriboelektrisk ladning, dårligt design eller materialer med høj friktion, fejl i elektriske forbindelser, hurtig skiftende belastning og elektromagnetisk støj. Miljøforhold som tør luft og kontakt med visse materialer kan også fremme ladningsopbygning. Virkningerne kan være målefejl, elektronisk støj i signalveje, fejl i sensorer, komponentskader og i nogle tilfælde sikkerhedsrisici relateret til statisk elektricitet.

Diagnose og måling kræver specialværktøj som elektrostatiske målere, ESD-tests, oscilloskoper, spektrumanalysatorer og impedansmålinger. Gennemførelse af målinger hjælper med at lokalisere kilde til ladningsforstyrrelser og vurdere potentialet for statisk opladning eller støjpåvirkning.

Forebyggelse og afhjælpning omfatter korrekt jordings- og afskærmningsteknik, filtrering og bevægelig gennemførsel af kilder til støj, anvendelse af ESD-sikre arbejdsmetoder, valg af materialer med lav ladningsopsamling og effektive afladningsveje. Relevante standarder inkluderer EMC- og ESD-relaterede krav i IEC 61000-serien og nationale retningslinjer. Ladningsforstyrrelser udgør en faktor at overveje i design, installation og vedligehold af elektriske systemer.