støjpåvirkning

Støjpåvirkning er påvirkning af mennesker, samfund og økosystemer som følge af miljøstøj. Støj kan stamme fra transport (veje, tog, fly), industri, bygge- og anlægsarbejde samt rekreative aktiviteter. Begrebet dækker både lydniveauer og karakteristika ved støjen, såsom udsving, hyppighed og tidsfordeling (for eksempel døgn-, aften- og natperioder).

Vurdering af støjpåvirkning bygger på målinger og beregninger, der estimere eksponering for befolkningen og miljøet. Typiske enheder er decibel (dB) og indikatorer som Leq, Lden og Lnight. Støjkort og støjhandlingsplaner er almindelige resultater i planlægning og tilladelser, og de bruges som grundlag for afbødende tiltag og tidsplaner.

Støjpåvirkning studeres bl.a. for krænkelse af helbred og livskvalitet. Mulige effekter omfatter søvnforstyrrelser, forringet koncentration og kardiovaskulære problemer som følge af langvarig eksponering, samt generel irritation og nedsat trivsel. Følsomhed og sårbarhed kan variere mellem individer og aldersgrupper.

Regulering og styring af støjpåvirkning sker gennem nationale og supranationale rammer, såsom EU’s Environmental Noise Directive og danske plan-, miljø- og byggeregler. Tiltag til afbødning omfatter afledte støjmål i trafikken, teknologiske forbedringer og brug af støjdæmpende konstruktioner, byplanlægning, zoneinddeling, støjreducerende overvågning samt fastsatte støjgrænser og fredningstider.