kræftcelle

En kræftcelle er en celle, der har erhvervet genetiske og/eller epigenetiske ændringer, som giver den mulighed for ukontrolleret vækst og overlevelse i forhold til normale celler. Ændringerne kan føre til uafhængighed af normale vækstsignaler, nedsat dødelighed gennem apoptose og fortsat deling, hvilket ofte bidrager til dannelse af en tumor.

Kræftceller udviser forstyrrelser i flere grundlæggende celleprocesser, herunder selvstændig forsyning af vækstsignaler, modstand mod anti-vækstsignaler, undgåelse af apoptose, ubegrænset rekonstruktion af kromosomerne ender (telomerer) og opretholdelse af et ændret stofskifte. De kan også danne nye blodkar gennem angiogenese og invadere omkringliggende væv samt sprede sig til fjerne steder (metastaser).

De fleste kræftudviklinger skyldes akkumulation af mutationer i onkogene og tumoursuppressorgener samt epigenetiske ændringer. Eksponering for miljømæssige faktorer som tobak, UV-stråling eller visse kemikalier, samt infektioner og fejl i DNA-reparation, kan bidrage. Cellerne undergår klonal evolution, så undergrupper med fordel bliver dominerende.

I praksis betyder egenskaberne hos kræftceller, at tumorer fremviser heterogenitet og kan ændre behandlingsrespons over tid. Kræftceller kommunikerer også med deres mikromiljø og tilpasser sig ydre forhold som stoftilgængelighed og immunrespons.

Medicinsk forstås kræftceller ved hjælp af biologisk forskning og diagnostik, herunder analyse af cellelinjer og tumorprøver. Behandlinger sigter mod at hæmme vækst, fremtvinge celledød eller stimulere immunresponsen, ofte i kombination med kirurgi, radioterapi eller kemoterapi.