krisehåndtering

Krisehåndtering er processen der sikrer planlægning, koordinering og gennemførelse af tiltag ved og efter uforudsete hændelser, som kan true liv, sundhed, ejendom, miljø eller samfundsøkonomien. Målet er at minimere skade, beskytte mennesker og infrastruktur samt genoprette normale forhold så hurtigt som muligt.

Omfanget omfatter forebyggelse og forberedelse, tidlig varsling, håndtering af selve krisen og efterfølgende genopretning. Krisehåndtering kræver tværsektorielt samarbejde mellem offentlige myndigheder, erhvervsliv, civilsamfundet og andre aktører. Typer af kriser kan være naturkatastrofer, teknologiske ulykker, sundhedskriser, sikkerhedshændelser og omdømmetab.

Organisering og ansvar: En kriseledelsesstruktur anvendes for at etablere klar ledelse, beslutningspunkter og kommunikationslinjer. Typisk omfatter den en ledelsesgruppe eller krisestab, en beredskabsplan, samt roller som kommunikationsansvarlig og beredskabsleder. Benyttelse af en hændelsesstyringsmodel (ligende Incident Command System) og en opdateret handlingsplan er almindelig.

Kommunikation er centralt: en kontant og gennemsigtig kommunikationsplan, rettidige informationer til personale, borgere og medier samt kanaler til samarbejdspartnere og leverandører. Informationshåndtering inkluderer overvågning, datadeling og beskyttelse af personoplysninger.

Juridiske og etiske hensyn omfatter ret til sundhed og sikkerhed, privatliv, gennemsigtighed og ansvarlighed. Øvelser, evaluering og læring er vigtige for at forbedre beredskab og forebyggelse.

Efter en krise gennemføres en efteraktionsanalyse for at identificere læring og nødvendige forbedringer i planer, træning og investeringer. Krisetilfælde varierer efter sektor, men principperne om forberedelse, hurtig beslutningstagen og koordinering er generelle.