koronarkredsløbet

Koronarkredsløbet er den del af kredsløbet, der forsyner hjertemuskulaturen med iltet blod og fjerner affaldsstoffer fra myokardiet. Det består af koronaarterierne, som afgår fra aorta, og koronærvenene, som tømmes i koronarsinus og dernæst i højre atrium.

De største arterier er venstre koronarterie og højre koronarterie, som afgår fra aortas bageste sinuser. Venstre koronarterie deler sig typisk i en forreste interventrikulær gren og en circumflexgren. Højre koronarterie giver marginalgren og, hos de fleste mennesker, en posterior interventrikulær gren. Dominansen bestemmes af, hvilken arterie der giver den posterior interventikulærgren; i højdominans kommer den fra højre koronarterie, i venstredominans kommer den fra circumflexgrenene.

Koronærvenerne består af den store cardiac vein (great cardiac vein), den mellemste (middle cardiac vein) og små vener, som samles i koronarsinus, der tømmes i højre atrium. Thebesianske vener fører også en mindre del af venøst blod direkte til hjertehulerne.

Blodgennemstrømningen i koronarkredsløbet styres primært af myokardiets behov og autoregulation. Under diastole udvider coronaarterierne og blodgennemstrømningen øges. Metaboliske faktorer som adenosin, CO2, H+ og lavt O2-tryk, sammen med endotelielt NO, spiller centrale roller i vasodilation. Hjertefrekvens og aortatrykket påvirker perfusionen, og koronærreserve beskriver potentialet for øget flow ved øget arbejde.

Vigtige kliniske aspekter omfatter aterosklerose i koronærarterierne, som kan føre til iskæmi, angina pectoris og hjerteinfarkt. Behandling omfatter livsstilsændringer, medicin og mekaniske interventioner som angioplastik og bypass-operationer; også kollateral dannelse kan påvirke blodgennemstrømningen ved blokeringer.