kontaktforringelse

Kontaktforringelse er en betegnelse inden for elektrisk teknik, der beskriver forringelsen af den elektriske kontaktkvalitet mellem to ledende overflader i en samling, for eksempel i relækontakter, stikforbindelser eller kontakter i elektroniske enheder. Forringelsen er typisk resultat af mekanisk slid, overfladetræthed og dannelse af oxider, fremmedlegemer eller tætningsfilm samt temperaturcykler og elektrisk strøm, som kan forårsage arcing og varmeudvikling ved kontaktfladen.

Årsagerne omfatter mekanisk slid og fretting, oxidation (for eksempel af kobber, sølv eller guldoverflader), forurening med støv, olier eller fugt, samt korrosion under fugtige forhold og termiske procedurer, der ændrer kontaktområdet og danner isolerende eller ledende film. Miljøforhold som høj luftfugtighed og tilstedeværelse af aggressive kemikalier kan forværre forringelsen.

Virkningerne af kontaktforringelse kan være forhøjet kontaktmodstand, spændingsfald, lokal opvarmning, gnistdannelse og ustabil kontakt med utilsigtet afbrydelse af strømmen. I værste fald kan kontakter blive svedede sammen (contact welding) eller medføre betydelig slid og fejl i systemet.

Diagnosticering sker gennem måling af kontaktmodstand (ofte fireledermåling), overvågning af kontaktafslibning og slid, samt termografiske undersøgelser og visuel inspektion af overflader ved højopløselig mikroskopi.

Forebyggelse og håndtering inkluderer valg af korrosionsbestandige materialer og kontaktudførsel, anvendelse af passende belægninger (for eksempel guld- eller sølvbelægning) på kontaktflader, tætte eller forseglede kontaktdesigns, samt korrekt vedligeholdelse og miljøkontrol. I praksis undgås ofte væske-smøremidler i kontakter, men visse tørre smølemidler kan anvendes under specifikke betingelser.

Kontaktforringelse er ikke nødvendigvis en standardiseret betegnelse, men et almindeligt anvendt begreb i leverandør- og vedligeholdelsesdokumentation for elektriske kontakter og kabler. See also: elektrisk kontakt, relæ, stikforbindelse.