komplementet

Komplementet er et begreb, der i flere fagområder betegner en del, som fuldender betydningen af en anden del og dermed giver et helt eller mere præcist udsagn. Afhængigt af konteksten kan komplementet være en del af sætningen i sprog- og grammatikanalyse eller en anden del af en mængde i matematik og logik. I praksis beskriver komplementet ofte, hvad der mangler for at en enhed opfylder en given rolle eller relation.

I lingvistik betegner komplementet den del af en sætning, der fuldender betydningen af et verbal- eller kopulakpredikat. Det kan være et direkte objekt, et indirekte objekt eller et præpositionalt komplement. Eksempler: i sætningen Jeg læser en bog fungerer “en bog” som direkte objekt; Han gav hende blomster indeholder det indirekte objekt “hende”; Jeg tænker på dig fungerer “på dig” som et præpositionalt komplement. Komplementet kan dermed være nødvendigt for at fuldføre betydningen af verbet eller predikatet og kan variere afhængigt af kæden af ord i sætningen.

I matematik og logik er komplementet med hensyn til et univers U og en mængde A defineret som U \ A (alt andet i U, som ikke tilhører A). Sætkomplementet opfylder fælles egenskaber som (A^c)^c = A, union og snit med andre mængder samt De Morgan's love. I sandsynlighed og statistikker bruges komplementet af en begivenhed A til at beskrive begivenhederne, der ikke indtræffer, med P(A^c) = 1 − P(A).