kernekapaciteter

Kernekapaciteter, eller core capabilities, er de samlede færdigheder, processer og viden i en virksomhed, som gør det muligt at levere en unik værdi til kunderne og skabe grundlag for konkurrencemæssige fordele. De er typisk organisationsspecifikke, tværgående og relativt stabile over tid, hvilket gør dem svære for konkurrenter at efterligne.

Begrebet blev udbredt inden for strategisk ledelse af Prahalad og Hamel i 1990 som vigtigere end enkelte produkter eller ressourcer. Mens ressourcer og isolerede færdigheder kan købes eller kopieres, består kernekapaciteter af integrerede sæt af kompetencer og rutiner, der binder funktioner som teknologi, design, produktion, brands og distribution sammen. De gør det muligt for virksomheden at udvikle og markedsføre et bredt udvalg af produkter og at tiltræde nye markeder mere effektivt.

Kernekapaciteter er kendetegnet ved, at de er svære at imitere, bygger på kollektiv læring og er svære at outsource fuldstændigt uden tab af værdi. De giver organisatorisk fleksibilitet og kan være drivere for kontinuerlig innovation og differentiering.

Udvikling og forvaltning af kernekapaciteter kræver langsigtet investering i kompetenceudvikling, vidensdeling og tværfagligt samarbejde. Ledelsen fokuserer på at identificere, styrke og udvide disse kapaciteter samt sikre, at organisationen strukturelt og kulturelt er gearet til at udnytte dem.

Relaterede begreber omfatter kernekompetencer, ressourcebaseret værdi og dynamiske kapaciteter.