jordstøv

Jordstøv er små partikler af jord og jordmateriale, som kan bestå af mineraler, organisk materiale og mikrobiel biomasse. Det dannes både naturligt gennem jordens nedbrydning og erosion og gennem menneskelig aktivitet, som landbrug, byggerier og minedrift, der udsætter og forstyrrer jordoverfladen. Jordstøv kan transporteres over korte eller lange afstande med vinden. Partikelstørrelserne bestemmer, hvor dybt i luftvejene de kan nå; partiklerne måles ofte som PM10 og PM2,5 i luften.

Former og kilder: Vindbåret erosion i tørre perioder, pløjning og dyrkning uden jorddække, samt andre aktiviteter, der løfter støv. Bygnings- og minedriftsaktiviteter bidrager også til dustudslip. Jordstøv består ofte af mineralpartikler som kvarts og andre silikater samt organisk materiale og eventuelle forureninger fra pesticider eller jordens egen biologiske aktivitet. Den samlede mængde støv afhænger af jordtype, fugtighed, vegetation og meteorologiske forhold.

Helse- og miljøeffekter: Indånding af jordstøv kan irritere luftvejene, øjnene og huden og bidrage til hoste, astma og andre åndedrætsproblemer, især ved langvarig eller høj eksponering for fine partikler. Silikastøv kan være særligt skadeligt ved visse arbejder. Jordstøv påvirker også miljøet ved at nedsætte synlighed, overføre næringsstoffer og forureninger mellem områder og ændre jord- og vandmiljøer.

Forebyggelse og afhjælpning: Effektiv kontrol kræver jorddække og vegetation, dæksler, vindskærme og reduceret jordforstyrrelse i landbruget samt vanding eller anvendelse af støvbindere ved støvproducerende aktiviteter. Byggepladser og miner bør have dæmpningsforanstaltninger, hyppig renholdelse af overflader og hastighedsbegrænsninger for køretøjer. I samfundsplanlægning kan luftkvalitetsmålinger og restriktioner ved udsatte perioder hjælpe med at minimere sundheds- og miljøpåvirkning.