vindskærme

Vindskærme er barrierer eller beplantning, der reducerer vindens påvirkning i åbne områder og omkring bygninger. De tjener til at dæmpe træk, mindske vindbelastning og forbedre mikroklimaet ved indgange, terrasser og bymiljøer samt i landbruget for at beskytte afgrøder og husdyr.

Der findes to overordnede former for vindskærme. Arkitektoniske vindskærme består af skærmvægge, lameller, hegn eller andre konstruktioner monteret ved bygninger eller udeområder. Materialerne spænder fra træ, metal og glas til kompositter. Ofte designes de til at være gennemsigtige eller perforerede for at bevare udsyn og ventilation, samtidig med at de giver beskyttelse mod vind og nedbør.

Den anden form er landbrugsvindskærme, også kaldet shelterbelts, som består af rækker af træer, buske eller jordvolde anlagt langs marker eller ejendomme. Formålet er at nedsætte vindhastigheden, reducere jordvind og erosion samt beskytte afgrøder og kvæg. Valg af plantearter, placering og afstand afhænger af klima, vindretning og ønsket effekt. Landbrugsvindskærme kræver planlægning og vedligeholdelse for at bevare funktion og effektivitet.

Fordelene ved vindskærme inkluderer energibesparelser ved byggninger, forbedret komfort for mennesker og dyr, længerevarende bygningslevetid og øget jord- og afgrødebeskyttelse. Udfordringer kan være konstruktions- eller vedligeholdelsesomkostninger samt påvirkning af lys og ventilation, hvis de ikke udformes korrekt.

Se også: vindbeskyttelse, shelterbelt, landskabsdesign.