isomerer

Isomerer er forbindelser med samme molekylformel, men forskellig struktur eller arrangement af atomer i rummet. Der er to hovedtyper: konstitutionelle (strukturisomerer) og stereoisomerer.

Konstitutionelle isomerer har forskellig kobling af atomer eller forskellig opbygning af kæder. Eksempler: kædeisomeri mellem n-butan og isobutan (C4H10); positionisomeri mellem but-1-en og but-2-en (C4H8); funktionelle isomerer som etanol og dimethyl ether (C2H6O).

Stereoisomerer har samme bindingsmønster men forskellig rumlig orientering. Denne gruppe omfatter geometrisk isomeri og optisk isomeri. Geometrisk isomeri opstår i alkenen og giver cis- og trans-former (for eksempel cis-2-butene og trans-2-butene, C4H8). Optisk isomeri opstår når et molekyle har et asymmetrisk kulstofatom og findes som spejlbilleder af hinanden (enantiomerer). Eksempler inkluderer lactic acid og mange aminosyrer; en racemisk blanding indeholder lige mange af begge enantiomerer og viser ikke optisk aktivitet.

Isomeri kan føre til markant forskellige egenskaber, især i biologi og medicin, hvor en isomer kan have anderledes aktivitet eller toksicitet sammenlignet med en anden. Samlet set er isomerer grundlæggende for forståelsen af organisk kemi, farmakologi og materialer, da præcis struktur bestemmer egenskaber og funktion.