indlæsningstid

Indlæsningstid betegner den tid, der går fra en anmodning om data eller ressourcer initieres, til dataene er tilgængelige for videre behandling eller visning. Den kan være målt i millisekunder eller sekunder og gælder både for lokale lagringsmedier og netværksbaserede kilder. I praksis indgår indlæsningstiden som en del af den overordnede responstid i et system og har betydning for brugervenlighed og systemets gennemløb.

Indlæsningstid bruges i flere sammenhænge, blandt andet ved databasespørgsler, filsystemadgang, netværkskald og applikationslogik der læser data ind i hukommelsen. I webudvikling og softwareudvikling er den ofte en del af målingen af ydeevne og responstid, og den hænger sammen med andre tidsmål som ventetid, behandlingstid og afvisninger. Kortere indlæsningstid forbedrer typisk oplevelsen, særligt i interaktive applikationer og websteder.

Faktorer der påvirker indlæsningstiden omfatter hardwarekapacitet (disk- og netværksgart), I/O-belastning, datasædets størrelse og kompleksitet, fil- eller dataformatering, kryptering og kompression samt caching og parallel behandling. Softwarearkitektur, databaseindeksering, queries, og hvordan data hentes (direkte læsning vs. streaming eller batchlæsning) spiller også en stor rolle.

Metoder til at reducere indlæsningstiden inkluderer caching, asynkron I/O, streaming af data, datafletning og pre-fetching, data Komprimering, optimerede forespørgsler og opgradering af hardware. Måling og overvågning af indlæsningstid er væsentligt for at identificere flaskehalse og vurdere effekten af optimeringer.