hjerneblodtilførslen

Hjerneblodtilførselen betegner den blodmængde, der strømmer gennem hjernens kar per tidsenhed og er nødvendig for at opretholde neuronal funktion og stofskifte. Den cerebrale blodgennemstrømning varierer med aktivitet og behov i forskellige hjerneområder og opretholdes gennem en kompleks regulering, der sikrer stabil perfusion under varierende blodtryk.

Hjernens primære blodforsyning kommer fra to karpar: de grene af de indre halspulsårer (art. carotis interna) og de vertebrale arterier, der sammen danner arterie basilaris. Disse kar forgrener sig til venstre og højre hjernehalvdel og danner Circle of Willis, som hjælper med at sikre almeno en blodforsyning til hjernen, hvis en enkelte kar bliver indsnævret eller afbrudt. Den samlede hjerneblodtilførsel hos voksne ligger typisk omkring 700–750 ml/min, og gennemsnitlig perfusion ligger omkring 50–60 ml/100 g vægt/min.

Autoregulationen af CBF opretholder konstant blodgennemstrømning inden for en bred række af blodtryk, ofte uden at ændre flowet betydeligt, så længe middelarterietryk og det cerebrale perfusionstryk (CPP = MAP − ICP) forbliver inden for det fysiologiske interval. Når CPP falder, eller ved øget cerebroventrikulært tryk, falder CBF, hvilket kan føre til hjerneskade ved ischemi.

Regulerende faktorer omfatter CO2-koncentration, O2-spænding, pH og neurovaskulær kobling, hvor regional hjerneaktivitetsøkning øger regional blodforsyning gennem vasodilatation i aktive områder. Klinisk betydning: nedsat hjerneblodtilførsel kan føre til slagtilfælde eller global ischemi; overvågning ogopretholdelse af tilstrækkelig perfusion er central ved for eksempel svær hypotension, hjerneskade eller kirurgiske indgreb. Vurdering udføres med billededannelse og dopplerundersøgelser.