hjerneAVMs

Hjerne-AVM'er (arteriovenøse malformationer i hjernen) er abnorme forbindelser mellem arterier og vener uden den normale kapillærnetværk. De danner en nidus og fører til høj blodgennemstrømning i et afgrænset karområde, hvilket kan give risiko for blødning og neurologiske symptomer. Mange hjerne-AVM'er er medfødte og forbliver asymptomatiske, men de kan manifestere senere i livet.

Forekomst og patofysiologi: Estimeret forekomst er omkring 1 ud af 1.000 personer. AVM'er er ofte kongenitale. Risikofaktorer for blødning afhænger af nidus størrelse, dræningsmønster og placering (f.eks. dyb venøs dræning eller beliggenhed i eloquente områder). Klassificering som Spetzler-Martin og Spetzler-Ponce anvendes til at vurdere kirurgisk risiko og planlægge behandling.

Præsentation: Symptomer varierer og kan være pludselig intracerebral hæmoragisk hændelse med neurologiske deficits, fokale symptomer eller epileptiske anfald. Mange AVM'er opdages tilfældigt ved billedgiving.

Diagnostik: MRI med MRA som screening og vurdering af nidus. CT-angiografi kan bruges i akutte situationer. Digital subtraction angiografi (DSA) er guldstandarden for detaljeret vaskulært map og til planlægning af behandling.

Behandling: Beslutningen er individuel og afhænger af størrelse, placering, nidus og patientfaktorer. Muligheder inkluderer observation ved små asymptomatiske AVM'er; endovaskulær embolisering; microsurgisk resektion; stereotaktisk radiokirurgi; ofte i kombination. ARUBA-studiet har påvirket debatten om ukrøvede AVM'er. Behandling indebærer risiko for neurologiske komplikationer og recidiv.

Prognose og follow-up: Målet er ofte nidusobliteration med lavere risiko for blødning, men enhver behandling har risiko og kræver langsigtet opfølgning og neurologisk vurdering.