grænsepassering

Grænsepassering er handlingen at krydse en national grænse fra ét land til et andet. Ordet stammer fra danskernes grænse og passering og bruges til at beskrive de processer og krav, der følger med rejser over grænser, herunder identifikationskontrol og eventuelle told- og sikkerhedstjek.

I praksis foregår grænsepassering ved formelle grænseovergange som færgelejer, lufthavne og landovergange. I mange områder, særligt under Schengen-samarbejdet, er de indre grænser uden rutinemæssige kontrol, mens de ydre grænser har strengere kontrol. Rejsende skal typisk kunne fremvise gyldig identifikation (for eksempel pas eller nationalt ID), og i mange tilfælde visum, opholdstilladelse eller andre dokumenter afhængigt af afrejse- og destinationslandenes regler. Der kan også være told-, indførsels- og sundhedsrelaterede krav eller kontrolpunkter.

Grænsepassering kan også indgå i forskellige scenarier som grænsekommunikation og arbejdstilknyttede rejser. I forbindelse med migration, asyl eller humanitære sager kan grænsepassering involvere yderligere procedurer og vurderinger. Irregulære grænsepassager er ofte forbudte og kan føre til håndhævelse og returnering, afhængigt af gældende love og bilaterale aftaler.