genopståelse

Genopståelse er et begreb, der bruges til at beskrive troen eller forestillingen om, at et menneske eller en ting står op igen efter døden eller vender tilbage til liv i en ny tilstand. Ordet afledes af gen- ’igen’ og opstå/stå op. I teologien betegner genopståelse ofte den afsluttende og universelle genoplivning, hvor krop og/eller sjæl får en ny tilstand efter døden; i kristendommen er opstandelsen en central doktrin, hvor Jesus Kristus ifølge troen står op fra de døde og senere vil genopstå alle troende ved tidens ende. Der er betydelige teologiske variationer vedrørende, hvorvidt genopståelsen er fysisk eller åndelig, og hvilke konsekvenser den har for identitet og hukommelse.

Ud over den religiøse anvendelse bruges genopståelse også metaforisk om revivaler i kultur, sprog og bevægelser— for eksempel når en praksis eller en disciplin genvinder popularitet efter en periode med nedgang. I filosofiske og teoretiske diskussioner undersøges, hvordan personlig identitet kunne bevare kontinuitet gennem en genopståelse, og hvilke kriterier der ville være nødvendige for en troværdig genopståelse.

Genopståelse er et komplekst og flerdimensionelt emne, der ofte udtrykker spændinger mellem livets fortsættelse, kropslig realitet og sjælens eller bevidsthedens rolle.