genantændelse

Genantændelse er den proces, hvor en flamme begynder at brænde igen efter at have været udslukket eller midlertidigt undertrykt. Den er relevant i mange forbrændingssystemer, herunder gasbrændere, kedler og motorer, samt i naturlige flammer som vildbrande.

Genantændelse opstår, når brændstof–luft blandingen igen bliver antændelig i nærvær af en tilstrækkelig varme kilde eller en ydre antændelseskilde. Der kan være tale om autoantændelse, hvor blandingen antændes uden ekstern gnist, hvis temperatur og tryk er tilstrækkelige, eller om rekindling, hvor restvarme eller en residual flamme udløser en ny antændelse i forbindelse med tilført energi som gnist eller varme fra en ekstern kilde.

Faktorer, der påvirker genantændelse, inkluderer temperatur og tryk i systemet, brændstoftyper og brændstofkoncentration (stoikiometri), samt tilgængelighed af antændelseskilder. Turbulens og geometrien i rør og rum kan også påvirke, hvor hurtigt og hvor sikkert rekindlingen finder sted. Sikkerhedsrelevante forholdsregler fokuserer på at undgå tilstrækkelig varmeakkumulering og ufrivillig tilførsel af brændstof, samt at sikre effektiv udluftning, lukkemekanismer og detektion af flamme.

I praksis bruges vagt- og kontrolsystemer til at forhindre genantændelse ved at sikre ordentlig afbrænding, klare pludselige brændstofforsyninger og hurtig afslutning af flammer ved behov. Forståelse af genantændelse er vigtig i design, drift og sikkerhedskontrol af forbrændingsudstyr.