faryngealfasen

Faryngealfasen er den midterste fasen i menneskets synkning og følger den orale fasen, mens bolusen bevæger sig gennem svelget mod esophagus. Den udløses reflexmæssigt, når bolusen når bagvæggen af orofarynx, og den består af en hurtig, ukonstitutionel koordinering af musklerne i svelget. Hos raske voksne varer faryngealfasen typisk omkring et halvt sekund.

Under faryngealfasen sker en sekventiel sammentrækning af de faryngeale konstringatorer (øverste, midterste og nedre), der driver bolus ned gennem pharynx. Hyoid og larynx hæves og flyttes fremad (hyolaryngeal elevation), og epiglottis roterer bagud for at dække laryngeal inlet. Samtidig lukkes stemmelæberne, og luftvejen beskyttes for at forhindre aspiration. Efterfølgende slapper cricopharyngeus-musklen midlertidigt af, så bolus kan passere fra farynx til esophagus.

Neurologisk styres faryngealfasen primært af hjernestammen, med sensoriske signaler fra glossofaryngeusnerven (CN IX) og motoriske udgange via CN X samt indblanding fra andre kraniale nerver for hyolaryngeal bevægelser. Faryngealfasen er dermed i vid udstrækning en reflexiv og ufrivillig proces, der samarbejder med esophageal transit i den samlede synkereaktion.

Klinsik relevans: Sygdomme som slag, neurodegenerative lidelser eller skader kan forstyrre denne fase og øge risikoen for penetration eller aspiration. Vurdering foretages ofte med videofluoroskopisk synkestudie (VFSS) eller fiberendoskopisk synkningsevaluering (FEES), og behandling fokuserer på at forbedre laryngeal beskyttelse og hyolaryngeal elevation.