exponering

Eksponering er handlingen med at udsætte noget for lys, stråling eller andre miljømæssige påvirkninger. I daglig tale refererer eksponering ofte til fotografisk eksponering eller udsættelse for miljøfaktorer, herunder kemiske, termiske eller ioniserende stråling. I videnskabelige og medicinske sammenhænge betegner eksponering også dosis eller varighed af kontakt med en given faktor.

Inden for fotografi er eksponering mængden af lys, der når filmen eller sensoren. Den styres af tre parametre: blænde (f-tal), lukkertid og ISO-sensitivitet. Eksponeringsværdi (EV) er en logaritmisk skala, der beskriver lysmængden; undereksponering giver mørke billeder og tab af detaljer, overeksponering fører til udvaskede højlys. Moderne kameraer bruger målefunktioner og eksponeringstilpasning (eksponeringskompensation) for at opnå ønsket lysniveau.

I radiografi og arbejdsmiljø refererer eksponering til mængden af ioniserende stråling, som en person eller et objekt udsættes for. Enhederne inkluderer gray (Gy) for absorberet dosis og sievert (Sv) for ækvivalent eller effektiv dosis. Sikkerhedsregimer fokuserer på dosisgrænser, overvågning og ALARA-princippet (så lave dose som rimeligt muligt) for at minimere eksponering.

I forskning og miljøsundhed vurderes eksponering ud fra varighed, intensitet og veje for kontakt med farlige stoffer, forureninger eller allergener. Begrebet optræder også i eksponeringstid i eksperimenter eller filmudvikling, hvor det beskriver den periode, hvor et materiale udsættes.